Projektplan

Planlægning, planlægning, planlægning. Intet projekt uden en projektplan. En projektplan kan give overblik over formål, projektets rammer og ressourcer, og den kan angive en tidsplan og en milepælsplan. Samt en masse andre detaljer om projektet

En projektplan kan laves på mange niveauer, og det er vigtigt at finde et passende niveau i forhold til det aktuelle projekt.

Christensen og Kreiner anfører i "Projektledelse i løst koblede systemer" (1991), at projektplaner hovedsageligt har en symbolsk funktion, idet projektplanen som sådan ikke har nogen effekt på virkeligheden. Endnu mere interessant bliver det, når de skriver: "Når planerne i enhver situation definerer den "rigtige" løsning, er der ingen belønning i at forsøge sig med selv at finde mening og retning." (s. 65-66). Projektplanen som demotiverende faktor!

Christensen og Kreiner mener, at en projektplan skal rejse spørgsmål i forhold til den konkrete projektgennemførelse - men de skal ikke nødvendigvis selv indeholde svaret. Projektplanens berettigelse sker først og fremmest, når den forholder sig til, hvilke undtagelser og afvigelser, som kan identificeres, og som derfor kræver stillingtagen og nye løsninger.

Deres konklusion er, at vi i stedet for at planlægge udfra hensynet om at minimere afvigelser - normalt betegnet realistisk planlægning - skal planlægge afvigelser, men på en troværdig måde.

Jeg finder Christensen og Kreiners synspunkter meget interessante og rigtige. Ikke nødvendigvis den fulde sandhed om projektledelse, men et frisk pust og modvægt til de mange tunge teorier og planlægningsværktøjer.

Jeg mener dog, at en projektplan har flere funktioner end "blot" et styringsværktøj. Projektplanen er også et kommunikationsværktøj over for interessenter; den er et procesværktøj overfor projektgruppen, og den er et værktøj til at skabe commitment i projektgruppe og evt. styregruppe.