tirsdag den 4. august 2009

Prince2. Baggrund for metoden.

Det lyder som et cigaretmærke, men dækker over en af de mest anvendte projektledelsesmetoder. Metoden har sit udspring i den britiske stat, idet den er udviklet og registreret som varemærke hos OGC (the Office of Government Commerce). Prince2 er defacto standard i UK, og er i dag en international anerkendt metode, der bruges både i det offentlige og det private over hele verden.

Lidt om historien
I 1989 blev Prince grundlagt som metode af CCTA (the Central Computer and Telecommunications Agency), det som nu hedder OGC (the Office of Government Commerce). Prince blev bygget ud fra PROMT - en projektledelsesmetode bygget af Simpact Systems i 1975. I 1979 begyndte CCTA at bruge PROMT i alle statslige it-projekter.

Prince står for PRojects In Controlled Environments.

Prince2 blev udgivet i 1996. Den seneste opdatering til metoden kom 16. juni 2009 under navnet "PRINCE2:2009 Refresh". Man har valgt at fastholde navnet Prince2 i den nye version (selvom Prince3 havde været nærliggende). Det skyldes et ønske om at fastslå, at metoden er tro mod de oprindelige principper. Prince2 i den nyeste version er dog en total revision af metoden for at tilpasse den nutidens behov, ændre uhensigtmæssigheder og misforståelser og tilpasse den andre OGC-metoder (ITIL, P3O, P3M3, MSP, M_o_R etc.).

Certificering
Der er 2 kvalifikationsnivveauer i Prince2: Prince2 Foundation og Prince2 Practitioner.

Foundation giver den grundlæggende viden om projektmetoden, terminologi.

Practioner er det højeste certificeringsniveau.

Kilder:
Officiel Prince2-hjemmeside: www.prince2.com
Wikipidia: http://en.wikipedia.org/wiki/Prince2

1 kommentar:

  1. En væsentlig ændring til PRINCE2:2009 udgaven er, at der nu er to vejledninger. Den ene retter sig til projektlederen, mens den anden retter sig mod Styregruppe og ledelse. Det er godt at se, at der nu kommer mere fokus på ledelsens rolle ved succesfuld gennemførelse af projekter.

    SvarSlet

Søg i denne blog