mandag den 28. september 2009

Opfølgning

At sikre at der sker opfølgning på projekter efter de er afsluttede, er en af de ting, som jeg synes er sværest. Jeg skal som projektleder sørge for at projektet er så godt forankret, at opfølgningen sker "af sig selv". Det vil sige, at jeg inden afslutning på projektet skal lave aftaler for, hvem der følger op på de forandringer, som projektet har initieret.

Jeg laver en udeståendeliste ved afslutning af projektet. Denne viser, hvad der evt. udestår - herunder også ting, der skal følges op på - hvem der er ansvarlige for den enkelte udestående samt en deadline. Jeg laver selvfølgelig aftaler med de, der står som ansvarlige, så vi er enige om ansvarsplaceringen, og det hele kommunikeres til styregruppen, som selvfølgelig godkender.

Men hvad så efter projektafslutning? Er det mit ansvar at følge op på, om aftalerne bliver overholdt?? Her er jeg lidt usikker på min rolle i opfølgningen. Ideelt set bør der ikke længere være en opgave for projektlederen efter afslutning af projektet, og man må gå ud fra at alle aftaler overholdes. I den virkelige verden derimod...

Gode råd, kommentarer eller andet modtages som altid meget gerne:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog