torsdag den 29. april 2010

5 mål til succes

Computerworld skriver også af og til om projektledelse - naturligvis med it-projekter som fokusområde.

I denne kortfattede artikel identificeres 5 mål, som enhver projektleder bør sigte efter:
Computerworld-artikel om projektledelse

Der er intet nyt i de 5 mål - de handler om overholdelse af økonomi, tid og krav samt om motivering af projektdeltagere og glade kunder.

Selvom det ikke just er nye ting, så kan de 5 mål ikke gentages for tit.

Så er du ny projektleder: Læs de 5 mål og følg dem! Lettere sagt end gjort;-)

onsdag den 28. april 2010

Gængse udfordringer for projektlederen

Efter en kort periode som projektleder i en televirksomhed er jeg nu igen projektleder i det offentlige, nemlig som projektleder i it-afdelingen i Region Nordjylland.

Der er både forskellige og ligheder i jobbet. De fleste forskelle beror nu ikke på selve jobbet som projektleder, men på forskelle i indhold, kultur m.v. Det er nøjagtigt de samme udfordringer, man møder som projektleder hvad enten det er i en privat virksomhed eller i en offentlig - det er i hvert fald min påstand og erfaring!

De vigtigste udfordringer som projektleder er ofte:
  • at engagere projektgruppen (skabe begejstring uden at blive jubel-optimist..)
  • at få ressourcer til projektet (ofte udpeges "Tordenskjolds soldater", som er hængt op på alt for meget i forvejen)
  • at få projektet ordentligt overdraget til drift (husk at tage driftsfolkene med tidligt i projektet - er der overhovedet afsat ressourcer til drift??)
  • at holde en personlig distance (det er IKKE projektlederen, der ejer projektet - nogen har sat det i værk - typisk en styregruppe/ledelse)

Ja - der kan sikkert nævnes mange flere - dette var blot skud fra hoften på nogle af de udfordringer, jeg oftest møder... Hmm, måske siger det mere om mig end om projektledelse??

Søg i denne blog